Lidt historie:

I september 1981, startede der en ny frimærkeklub i Kalundborg.

Den blev til på flg. måde:
Der var på det tidspunkt en frimærkehandler i Kalundborg, og der rettede man 
en henvendelse: "Tror du at de unge mennesker, som handler hos dig, måske er interesseret i en frimærkeklub?" Det viste sig at det var de. Så begyndte det med
en masse breve til Kalundborg kommune, ang. lokaler. Det viste sig ikke at være 
så nemt, men til sidst lykkedes det, og den 2. september 1981 blev der afholdt en stiftende generalforsamling. I starten var den ment som en frimærkeklub for unge
mennesker, da der fandtes en klub i forvejen - med lutter voksne mennesker. 
Og de frimærker de havde, var til priser som de unge slet ikke havde råd til.
Klubben fik navnet: "Frimærkeklubben Nordvestsjælland"

Senere, da den gamle klub lukkede, fik den nye klub lov til at overtage det navn 
den har nu: Kalundborg Frimærkeklub. Og det har den haft lige siden.


Her er et par fotos og et avisudklip fra 1981:



Her ses den valgte bestyrelse i 1981.

 

Som det ses, var de unge ret interesseret i frimærker.

 

Og her er et udklip om vores åbningsdag: